Viser opslag med etiketten opbevaring af scrapsager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opbevaring af scrapsager. Vis alle opslag

onsdag den 11. februar 2015

Opbevaring af dies

Som de fleste andre scrappere, (tror jeg da...), syns jeg det er svært, at finde opbevarings løsninger til alle vores "go'e sager".... Jeg er så heldig, at have mit eget scraprum, så jeg skal ikke bøvle med at stuve tingene væk, hver gang jeg er færdig med et projekt, så jeg har fundet på følgende løsninger til mine dies:

Tim Holtz/Sizzix, Spellbinders og diverse dies-sæt,
har jeg i en rullevogn fra Jem og Fix

Embossingfoldere, Tim Holtz/Sizzix strip-dies og
diverse "tynde" dies har jeg i en plast-kommode fra Biltema

Strip-dies'ene får lidt støtte af  et alfabet...

De "tynde" dies, er sat på magnetplader fra Hobbyboden,
og puttet i frugt-poser med lynlås, fundet i Fakta.

Poserne er af kraftigt plast, så det er nemt at "bladre" i dies'ene,
det fungerer nærmest som en arkivskuffe

Jeg har delt magnetpladerne, så de passer i poserne
og limet dem på tyndt pap. (Pladerne er selvklæbende)

Poserne kan også nemt tages "med på tur", hvis det
skulle være! Det sker nu kun yderst sjældent, da jeg er
rimelig "øm" over mine dies. ( En af mine særheder...)

***

Tak fordi du kiggede forbi....
Ha' en dejlig dag....